Loop-model

Indledning

Vores emne for samskabelsesbloggen er ”Fra jord til bord”. Selv om det er en SFO vi er i samskabelses proces med, finder vi det relevant at kigge på faget Natur/teknologi, hvilket er et obligatorisk fag for 1. – 6. klasse. Der er opstillet nogle fagformål for faget, som hænger godt sammen med hvad vi gerne vil opnå. De beskriver bl.a. at eleverne skal opnå færdigheder og viden om vigtige fænomener og sammenhænge. Læringen skal bygge på egne oplevelser og erfaringer, udvikle deres samarbejdsevne, kreativitet og fremme lysten til at stille spørgsmål. Desuden skal de udvikle en ansvarlighed overfor miljøet og forberedes på de senere naturfag: Biologi, fysik, kemi og geografi.

I Loop-modellen herunder beskriver vi, hvordan vi vil samarbejde med Gjern SFO om et opfundet økologisk landbrug, hvor deres egne idéer og spørgsmål vil blive inddraget og givet respons på i vores blogindlæg. Der vil være fokus på hvordan planter og afgrøder går fra frø til moden plante, og dernæst blive spiseklar.

Vi har desuden fokus på Antonovskys begreb OAS, og bruger følelsen af sammenhæng som en rød tråd gennem processen.

(Jensen; Johnsen 2010)

Tema

Vi har ud fra vores gruppes fælles brainstorm valgt, at vores fokus skal være ”fra jord til bord” princippet og inddrage det i vores blog-indlæg. Ud fra følgende princip, vil vi skabe viden for børnene om forskellige afgrøder, altså om hvordan de kommer fra jord til bord. Vi har valgt to afgrøder vi vil præsentere i vores første indlæg, dernæst vil børnene komme med deres bidrage om, hvilke afgrøder vi skal tage inddrage i vores fortælling. Meningen med dette er at fremme sundheden ud fra Antonovskys teori omkring sundhedsfremme, det er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære, som skabes gennem oplevelsen af sammenhæng.

Vi vil skabe denne sammenhæng igennem samskabelse ved at kigge på OAS, som består af 3 delelementer: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Disse opnås ved hjælp af de 3 læreprocesser; henholdsvis forudsigelighed, belastningsbalance og delagtighed/deltagelse. Sammenhængen mellem delelementerne og læreprocesserne er vist i nedenstående model:

Begribelighed – Opfyldes forudsigelighed opnås begribelighed

Håndterbarhed – Opfyldes belastningsbalancen opnås håndterbarhed

Meningsfuldhed – Opfyldes Delagtighed/deltagelse opnås meningsfuldhed

Børnene har brug for forudsigelighed for at opnå begribelighed. Det er vigtigt for børn, at vide præcis hvad de skal, at have en vis struktur og at der er et tydeligt mål. Dette formår vi ved, at vi lave vores indlæg som en eventyrligfortælling. Vi præsentere vores oplæg om en landmand (kvinde), der vil være gennemgående i alle blog indlæg, hvilket vil skabe en forudsigelighed for børnene. Vi vil have en målsætning for børnene, da landmanden kommer med små opgaver undervejs, som børnene skal hjælpe med at løse. Dernæst skal man kigge på hvorvidt børnene føler, at de ressourcer de har til rådighed bliver benyttet i et omfang, der virker overskueligt og håndterbart. Hvis de ikke har oplevelsen af, at have de nødvendige ressourcer og derved mulighed for at håndtere situationen, kan de ende med at føle sig som et offer for tilværelsen.

Vi har skrevet Helle, som er tovholder i Gjern SFO for vores samskabelsesproces. Med dette menes det at vi har gjort klart for Helle, hvad vores mening med opgaven er og, det håber vi at hun formidler videre til børnene. Vi har læst på Gjern Skoles hjemmeside, at de gør stor brug af medielæringsmidler, og deres kendskab til brug af disse skulle gerne gøre dette projekt overskueligt for børnene, hvilket skaber håndterbarhed for den enkle.

Delagtighed omhandler at være involveret og engageret i det man beskæftiger sig med, og at man oplever en rød tråd blandt de krav man stilles overfor; altså hvorvidt man kan finde meningen i det man laver og det dertilhørende udfordringsniveau. Den vigtigste delkomponent er, at der opnås meningsfuldhed. Denne delkomponent vil vi opnå ved at lave en sammenhængende proces med de blogindlæg som vi ligger ud til børnene, hvor til vi efterfølgende får en respons, hvorefter vi justere vores næste blog indlæg som understøtter børnenes læring omkring "jord til bord" princippet.

(Jensen; Johnsen 2010 s. 84-99)

Teknik

Vores tildelte samskabelses institution er Gjern SFO, 2. klasse. Vi har som beskrevet valgt temaet ”fra jord til bord, hvilket læner sig op af den natur/teknologi-undervisning en 2.klasse får i indskolingen.

”It og medier er centralt i undervisningen i natur/teknologi. It og medier indgår i faget på linje med mange andre fremstillingsmåder, hjælpemidler og informationskilder i en progression, der passer til elevernes faglige udvikling fra 1.-6. kl.”

 (EMU Danmarks Læringsportal)

Vi har en blog som bruges til at kommunikere med vores samskabelsesinstitution: Gjern SFO. Vi har valgt at anvende videoformat, her bruges der smartphones til at filme vores videoer, som lægges ud på bloggen og ses af børnene. Til udarbejdelsen af de forskellige indlæg vil vi benytte video-redigeringsprogrammer til at klippe sammen. Vi har en formodning om, at børnene i Gjern SFO har mulighed for at give videorespons til samskabelsesprojektet evt. ved brug af iPads eller videokameraer. Da vi på skolens hjemmeside kan se, at de har et stort brug af digitale læremidler, har vi derfor også en formodning om, at børnene har et vist kendskab til brug af eksempelvis iPads. Hensigten med vores og børnenes videoer er, at skabe en eventyrlig fortælling om landmanden, som er informativ, fangende og underholdende for børnegruppen. Vores og børnenes indlæg vil blive klippet sammen til et færdigt produkt, som medtages til den mundtlige fremlæggelse.

Ramme

Vi ønsker at gøre brug af et "fra jord til bord -koncept, hvor vi vil tage udgangspunkt i et opfundet økologisk landbrug og opbygge det med fokus på målgruppen, som er en 2. klasse fra Gjern SFO. For at skabe så stor interesse som muligt hos børnene, vil vi udfordre og udvikle på børnenes eksisterende viden og forståelse af, hvor de forskellige grøntsager, frugter, kornarter mm. kommer fra og hvordan de kan bruges. Fra landbruget, til butikkerne og videre til brug i køkkenet og ud på bordet. Vi mener dette vil kunne være sundhedsfremmende, at arbejde med hvordan maden vi spiser bliver til. Desuden vil dele af madlavningsprocessen være med til at udvikle deres finmotorik, taktilsansen og kreativitet. Taktilsansen vil vi understøtte, når de skal lave noget mad, hvor de vil komme til at være i berøring med afgrøderne og de andre ingredienser. Det vil forhåbentlig føre til dialog med pædagogen i institutionen, og måske spørgsmål eller kommentarer til os, om hvordan disse føles, når man skærer i dem eller river dem mm. Dette kan også bidrage til læring omkring, hvordan én afgrøde kan starte med at have en bestemt konsistens, men at denne kan ændre sig undervejs som man behandler denne afgrøde. (Ayres,2007)
Der skal renses, skrælles grøntsager og tænkes over, hvordan ingredienserne skal sammensættes. Vi vil desuden også opfordre børnene til, at komme med forslag til hvilke grøntsager og frugter vi næste gang skal gøre brug af. Vi mener, det er vigtigt, at børnene har medbestemmelse i processen og dermed opnår en oplevelse af sammenhæng, hvilket skaber større interesse fra målgruppen.

Vores plan for vores første blog indlæg er følgende:

Vores første indlæg vil være en introduktion til to forskellige madvarer, som vil blive fortalt om igennem en eventyrlig fortælling om en økologisk landmand, hvor vi vil gøre brug af videoformatet. Ud fra dette vil vi bede børnene om at fortælle om deres kendskab til de introducerede afgrøder, hvordan de kan spises og hvilke retter de ved man kan lave med dem. Afsluttende for indlægget vil vi bede børnene om at fortælle os hvilke to afgrøder de gerne vil have at landmanden fortæller mere om næste gang.

Det næste indlæg vil tage udgangspunkt i:

De 2 afgrøder som børnene har fortalt os de gerne vil vide mere om og derfra vil vi viderebygge den eventyrlige fortælling. Vi vil umiddelbart opfordre børnene til at lave noget mad ud fra de valgte afgrøder, som vil blive brugt til sidste indlæg.

Det sidste indlæg:

Vil være en afslutning på den eventyrlige fortælling, samt vil vi opfordre til at de vil evaluere vores samskabelsesprojekt.

Æstetik og kreativitet

Vi vil udfordre børnenes kreativitet i deres samspil med landmanden, hvor de udvikler en viden om, hvordan grøntsager bliver til. Fra de kommer fra jorden eller planten, og til bordet.

Via børnenes forslag til eventyret vil vi udvikle på deres kreativitet, og give dem en forståelse af, hvad almindelige grøntsager kan blive til. Kreativiteten vil yderligere blive udfordret, når børnene skal prøve at lave noget mad ud fra de forskellige afgrøder, der er blevet udvalgt undervejs i processen. Tanken er at det skal være noget mad de selv finder på, hvor den eneste forventning fra vores side er, at de bruger de afgrøder/ingredienser, der har været med i fortællingen. Ud fra dette vil det æstetiske udtryk også blive udfoldet. I forhold til dette forventer vi, at de har et køkken til rådighed, hvor denne mad kan laves.

Kultur

Vi vil skabe en sundhedsfremmende madkultur, hvor vi i samarbejde med landmanden fra den eventyrlige fortælling, hjælper til at finde på god mad med grøntsager.

Børnene skal optage en video i respons til vores indlæg og videre samarbejde om eventyret, hvor landmanden kan anerkende det børnene bidrager med, samtidig med at dette bidrager til oplevelsen af sammenhæng og medskabelse. Vi vil skabe en kultur, hvor der er plads til:

·       Læring; ved hjælp af formidling af viden om afgrøder/ingredienser.

·       Udvikling; grundet den information man tilegner sig gennem fortællingen, samt ved at prøve at lave mad med ingredienser man måske ikke har prøvet at bruge i madlavning før.

·       Interesse; ved at gøre brug af en eventyrlig fortælling som formidler denne viden samt, at få medejerskab i processen.

·       Nysgerrighed og eksperimenterne; hvilket skal komme til ved at forstå mere om afgrøder samt, at lave noget mad baseret på de udvalgte afgrøder.

Alt dette vil vi prøve at skabe ved hjælp af det fælles tredje, (Michael Husen, 2015) hvilket er vores eventyrlige fortælling. Når man bruger det fælles tredje, så samler man sig om en aktivitet eller en arbejdsproces, hvor der kan være mulighed for fordybelse og relationsdannelse pædagog og barn imellem, men også børnene imellem hinanden.

Litteraturliste

Ayres, A. J. (2007). Sanseintegration hos børn (2. udg.). Kbh.: Hans Reitzel.

Jensen, Torben K. og Johnsen Tommy J. (2010) Sundhedsfremme i teori og praksis. (s. 84-99)

Michael Husen. (2015, januar 5). Det fælles tredje | Michael Husen. Hentet 7. maj 2018, fra http://michaelhusen.dk/det-faelles-tredje/     

Natur/teknologi - Fælles Mål, læseplan og vejledning. Hentet den: 6/6-2018 fra: https://www.emu.dk/modul/naturteknologi-f%C3%A6lles-m%C3%A5l-l%C3%A6seplan-og-vejledning